Man kan stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor er de her jorddiger med gamle træer på, overhovedet vigtige? For at svare på det spørgsmål er man nødt til at at kigge på den kontekst, som jorddigerne står i: Nemlig det dyrkede landbrugsland. Når vi kigger ud over et dansk, gennemsnitligt landbrugsland med konventionelle, sprøjtede marker, - så er der næsten ikke noget fødegrundlag til vores hjemmehørende biodiversitet. Det er helt homogene arealer uden småbiotoper i nævneværdigt omfang. Men de beskyttede sten- og jorddiger udgør en undtagelse. Og det er en af de undtagelser, som det er værd at kæmpe for. Digerne bærer på en stor kulturhistorie - - og meget mere spændende livsvilkår til vores biodiversitet, end noget nyplantet ville kunne tilbyde. Bevoksningerne som I kan se på jorddigerne er lovløs. Den kan blive fældet i dag og den kan blive hakket til flis og brændt af i jeres kraftvarmeværk. Det er en skam synes vi i Danmarks Naturfredningsforening. Poplerne, som er blevet stynet igennem mange hundrede år, - tilbyder livsrum for sjældne natugler og gravænder og mere almindelige fugle som gulspurv og agerhøne. De gamle træer tilbyder med deres grove, furede bark også en masse små levesteder for insekter. Det risikerer at forsvinde, hvis ikke vi gør noget akut for vores beskyttede sten- og jorddiger. I Danmarks Naturfredningsforening har vi kæmpet for de beskyttede diger i mange år. Men vi har også opdaget, at der er et hul i vores lovgivning. Det er nemlig sådan, at det kun er selve jordvolden, der i dag er beskyttet. Det der vokser oven på volden er ikke beskyttet, selvom det har samme alder og kulturhistoriske værdi. Det er et voldsomt hul i lovgivningen. Et hul som vi prøver at få sat en effektiv prop i.