Klimaklogt
Livs klima-aftale
148 views
View transcript
Jeg har valgt at lave en klima-aftale, fordi jeg synes, at almindelige danskere også har et ansvar. Vi bliver alle sammen påvirket af det, så jeg synes også, at vi alle har et ansvar. Jeg har som sagt valgt tre mål til min klima-aftale. Det første er mit dataforbrug. Mest fordi det var en post, som fyldte ret meget. Det var også en post, som overraskede mig lidt. Jeg vidste ikke hvor meget dataforbrug egentlig forurener. Som mit andet mål har jeg valgt, at jeg ikke skal forbruge noget nyt i et år. Først og fremmest fordi det ligger til min livsstil ikke at forbruge så meget og at købe genbrug. Jeg synes det er rart at have forpligtet mig til ikke at forbruge, fordi det ellers kan være svært at undgå. Det sidste klimamål jeg har sat mig er, at stille politikerne til ansvar. Det er noget jeg tænker, at vi som borgere sagtens kan gøre. Måske være lidt opsøgende og spørge "har i egentlig nogle ambitiøse klimamål". Og ikke kun i forhold til regeringen - - men også i forhold til lokalpolitikere; at undersøge hvad situationen er dér. Jeg synes det er gået godt med at komme i gang med min klima-aftale. I forhold til mit dataforbrug har jeg fx opsagt mit Netflix-abonnement. Jeg prøver fx at bruge tid på at læse bøger i stedet for at se Netflix. Det har været én af mine måder at gøre det på. Og det har været fedt, fordi jeg er kommet i gang med nogle interesser, som jeg ellers lidt havde glemt. I forhold til at forbruge, har jeg heller ikke haft det store problem. Jeg forbruger ikke så meget i forvejen, men jeg er blevet mere bevidst om det. Også i forhold til, at det snart er jul. Jeg har tænkt over hvad jeg skal ønske mig i julegave. Måske noget brugt eller en oplevelse - - i stedet for nogle ting, som man ellers ville gøre. I forhold til politikerne har jeg talt med nogle veninde om, hvad vi kan gøre. Hvilke ting kan vi snakke med politikerne om. Hvilke tiltag kan vi tage for, at gøre politikerne opmærksomme på klimaet. Jeg synes alle skal lave en klima-aftale fordi, vi som sagt alle har et ansvar. Og så synes jeg også, at der er en etisk forpligtigelse i, at passe på klimaet Selv hvis man ikke er overbevist om, at ens handlinger kan føre til ændring - - så synes jeg alligevel, at man skal gøre det, man ved er bedst for ens omgivelser - - uanset hvad effekten er. Også bare for at have en god samvittighed og have det godt med sig selv.